2015 – Delirium
Delirium er både titlen på et nostalgisk og glitterfyldt quizshow, som forestillingen tager udgangspunkt i, og samtidig er det definitionen på en tilstand af total forvirring – hvilket man må sige, at forestillingens hovedkarakter Nina, i dén grad kender til.
Delirium begynder nemlig med, at Ninas dag starter helt skævt!
Et hold af ansatte hun ikke husker hun havde, gemmer sig i hendes hjem. Folk på gaden genkender hende, men hun har aldrig set dem før. Børn stormer til fra nær og fjern, for at tage selfies med hende den kendte – og stakkels forvirrede Nina aner ikke hvorfor.
Alt der sker for Nina i løbet af dagen, skaber kun mere og mere forvirring, og det eneste hun finder genkendelse i, er en lille særpræget pige i gadebilledet, som spiller pivfalsk på sin 3-strengede guitar. Men hvorfor? Hvorfor kan Nina intet huske? Hvem ved hvad der er sket? Og hvorfor virker alt pludselig så mystisk og suspekt?
Igen er løjerne styret af vores instruktørduo, Rasmus og Malene.
Musikken kan købes i forskellige online musiktjenester som f.eks. iTunes.
Stemningsbilleder fra øver på Bistrupskolen.
Billeder fra 2015 forestillingen – Delirium.