Q & A om Covid-19 forholdsregler i Limenas

Hvilke Covid-19 retningslinjer gælder til Limenas? 

  • Bestyrelsen har lavet en samlet oversigt over alle de Covid-19 retningslinjer vi skal forholde os til, når vi er til Limenas. Vi overholder både de generelle regler fra Sundhedsstyrelsen, Rudersdal Kommunes anbefalinger og Kulturministeriets retningslinjer for afvikling af foreningsaktiviteter og scenekunst. 
  • Du kan finde oversigten på limenas.dk   

Hvordan sikrer vi at retningslinjerne bliver overholdt?

  • Vi har sat os grundigt ind i alle retningslinjerne og skabt de bedste rammer for, at vi kan gå til Limenas næsten som vi plejer og samtidig overholde Covid-19 retningslinjerne.
  • Bestyrelsen vil i fællesskab med hele det kreative hold bag forestillingen, løbende informere både forældre og skuespillere om gældende retningslinjer og hjælpe med til at de bliver overholdt.  

Er der ikke stor risiko for at blive smittet, når vi er så mange, der går til Limenas?

  • Vi er mange, der går til Limenas, men man har kun kontakt med de 20-25 personer på ens eget hold og instruktør-teamet. 
  • Holdene øver hver for sig og alle fælles-øvere er foreløbig udskudt/aflyst.  

Må vi gerne kramme de andre, som vi plejer? 

  • Nej, der bliver desværre ikke nogle almindelige krammere i år. Vi finder sikkert på nogle andre sjove måder at hilse på. 

Bliver der overhovedet nogen forestilling i år?

  • Ja, det er planen. Rasmus, Malene og resten af holdet bag forestillingen har lagt hjernerne i blød og skabt en forestilling vi kan afvikle, selv med alle de Covid-19 retningslinjer, vi skal overholde. 
  • Så hvis der ikke kommer yderligere stramninger hen over året, kan vi gennemføre forestillingen – med publikum selvfølgelig.

Bliver der sang til årets Limenas?

  • Ja, der er stadig masser af sang til Limenas. Men vi står 2 m fra hinanden, når vi synger eller taler meget højt. 

Hvorfor skal vi ikke øve i Performancehuset i Mantzius?

  • Vi har brug for store lokaler med 4 m2 plads til hver person på holdet. Derfor har vi lånt Festsalen på Bistrupskolen, som sikrer at vi kan holde den fornødne afstand. 

Skal eleverne selv have sprit og masker med til Limenas?

  • Nej, der er ikke krav om, at vi skal bruge masker og vi indkøber sprit, så der er nok til alle.

Skal mit barn testes regelmæssigt for at være med i Limenas? 

  • Nej, man skal kun testes, hvis der er mistanke om, at man er smittet. Her følger vi samme retningslinjer som gælder i skolen og i andre fritidstilbud mv.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis mit barn bliver syg? 

  • Her gælder samme regler, som i skolen og andre steder: Man kan ikke komme til Limenas, hvis man har symptomer på Covid-19. 
  • Har man symptomer på Covid-19, skal man ringe til Ottofonen. Man kan som noget nyt i år godt sende sms med sygemelding til Ottofonen, men den er først “modtaget” når Klåmben sender svar retur. 
  • Man kan først komme til Limenas igen efter en negativ test eller 48 timer efter man er symptomfri. 
  • Hvis man er testet positiv, skal man melde det til bestyrelsen på corona@limenas.dk

Hvad sker der hvis man bliver syg, mens man er til Limenas?

  • Hvis et barn eller en instruktør udviser symptomer under en øver, isoleres personen og “hjemsendes”. 

Skal mit barn blive hjemme, hvis én i familien eller en skolekammerat er smittet med Covid-19?

  • Ja, man kan ikke komme til Limenas, hvis én fra husstanden eller en nær skolekammerat eller ven, som man ses meget og tæt med, er testet positiv. 
  • Her gælder sundhedsstyrelsens generelle regler for isolation: Hvis man har været i ”nærkontakt” med en person, der er smittet med Covid-19 skal man isoleres, indtil man selv er testet negativ for Covid-19. Læs mere i pjece fra Sundhedsstyrelsen.
  • Du er ”nærkontakt” til en smittet person, hvis du:
      • Bor sammen med en person, som er smittet.
      • Har haft direkte fysisk kontakt (fx kram) med en smittet person.
      • Har haft tæt ”ansigt-til-ansigt” kontakt  i mere end 15 minutter inden for 1 meter med en smittet person (fx ved en samtale med personen). 

Lukker hele Limenas ned, hvis én elev eller instruktør bliver smittet med Covid-19?

  • Nej, vi holder god afstand når vi er til Limenas og man skal kun hjemsendes til isolation, hvis man har haft ”nærkontakt” med den smittede.
  • Dog informerer vi alle på holdet, hvis én person bliver testet positiv. 
  • De enkelte deltagere, må derefter vurdere om der, på trods af de procedurer vi har til Limenas, har været tidspunkter, hvor man har været i ”nærkontakt” med den smittede. 

Hvor kan jeg finde information om Covid-19 retningslinjer til Limenas?

  • På Limenas hjemmeside kan du finde en oversigt over de retningslinjer og procedurer vi følger i Limenas. 

Hvordan melder I det ud, hvis der sker større ændringer i retningslinjerne?

  • Hvis der sker en markant ændring i retningslinjerne, fx en ændring i forsamlingsforbuddet, der gør at vi må ændre på holdstørrelserne, mødetider mm, så kontakter vi jer på mail. 
  • Hvis der er små ændringer, som gør at vi blot skal ændre lidt på fx rengøringsrutiner eller andet, så melder vi det ikke ud på mail, men opdaterer vores oversigt over retningslinjerne på hjemmesiden.  

Hvem skal jeg henvende mig til, hvis jeg har spørgsmål til Covid-19 retningslinjerne og Limenas?

  • Skriv en mail til vores Covid-19 ansvarlige på corona@limenas.dk så svarer vi så hurtigt vi kan.