Prøveplan for december

Kære dygtige skuespillere og flittige forældre,

Hermed Limenas’ berømte og berygtede “Slutspurts tungen lige i munden prøveplan“.
Der er en del nye og ekstra ting I skal være opmærksom på denne måned (derfor tungen lige i munden):

  • NYE ØVEDAGE:
    Vi øver i december både mandage, torsdage og ONSDAGE.
    Til at begynde med, bliver onsdags-øverne brugt som kostume-prøver, men kommer vi bagud med forestillingen, kan onsdage blive taget i brug, som “måske-dig-øvere“.
    Hvis man skal komme til en måske-dig-øver, sørger vi på instruktionsholdet for, at man bliver ringet op, og får besked herom.
  • NYE ØVETIDER:
    Mange øvere starter denne måned en my tidligere end hvad vi har været vant til i år. Så som altid, er det super vigtigt, at man kommer til tiden – og helst minimum 5 minutter før, så vi ikke skal vente. Hertil skal det også bemærkes, at mange øvere “kun” varer én time, og ikke de vante halvanden.
  • FLERE ØVESTEDER:
    Denne måned er der igen øvere både på Bistrupskolen og i Mantziussalen.
    Bemærk hvor øveren er – for at gøre det lidt lettere, har vi markeret alle MZ-øvere med lys lilla farve, så ingen kører forgæves.
  • KOSTUMEPRØVER:
    Nu er det endelig blevet tid til, at alle skuespillere skal prøve deres skræddersyede kostumer. I den forbindelse er der nogle hold, som til kostumeprøverne skal medbringe elementer til deres kostume. Info om dette står nederst på prøveplanen.
    Det er super vigtigt, at man har alle delene med til selve kostumeprøven, og meget gerne i en lille pose med skuespillerens navn på. Herefter opbevarer vi tingene for jer.Udover de hold som skal medbringe særlige ting til kostumeprøverne, er der stadig brug for at alle går i gemmerne og leder efter ekstra kostume ting, som kan gøre forestillingens udtryk endnu flottere. I får særlig info fra kostumen om, hvad der skal ledes efter. Disse ting skal først medbringes når vi rykker ind i MZ-salen i det nye år.
  • EKSTRA CORONA RESTRIKTIONER:
    Ved øverne d. 07. & 10. december, skal ALLE skuespillere medbringe og bære enten mundbind eller visir (og meget gerne en lille håndsprit i tasken). Øverne foregår i Mantzius, og der vil være indgang via den grønne dør, ved haven. Her vil alle blive mødt at nogle søde folk fra bestyrelsen, som viser og fortæller, hvor man skal være.
Som altid skal der ringes til Ottofonen ved sygdom og eventuelle forsinkelser – men vi har virkelig brug for denne måned, at ingen kommer for sent, da vi hverken har indlagt tid til drabelige bang-lege, platte sørøverhistorier fra instruktionsholdet eller lange kaffepauser 😉
For lige om lidt forvandles alle skuespillere til superstjerner, når vi har premiere på årets forestilling ‘Den Sidste Sisyfos‘.Det bliver en hæsblæsende december måned, men på den virkelig sjove måde – og vi glæder os til at sende jer allesammen på juleferie med de dejligste teater-sommerfugle i maven.Kærlige julehilsner hele Klåmben
Katharina, Louise, Benjamin, Oskar, Malene & Rasmus

Etiket: ,