Indskrivning

Pga. Corona restriktioner er der i år visse ændring i forhold til hvad vi plejer.

Det er i år ekstra vigtigt, at man inden fremmøde har tilmeldt sig via Limenas hjemmeside

Tilmeldingen er ikke bindende. Det er først ved fremmøde på indskrivningsdagen, at man tilmelder sig endeligt eller hvis man er forhindret i fremmøde, ved kontakt til Limenas formand på formand@limenas.dk.

Årets indskrivning foregår i 4 årgangshold i Mantziussalen, Johan Mantziusvej 7a i Birkerød, mandag 28. september 2020:

Hold 1 – skuespillere (nye og gamle) som går i 5. klasse møder kl. 17.30
Hold 2 – skuespillere (nye og gamle) som går i 6. klasse møder kl. 18.30
Hold 3 – skuespillere (nye og gamle) som går i 7. og 8. klasse møder kl. 19.30
Hold 4 – skuespillere (nye og gamle) som går i 9. klasse og andet møder kl. 20.30

Man møder op 5 minutter før mødetid og stiller sig i kø ved indgang fra Mantziushaven. Der holdes god afstand. Man vil blive præsenteret for årets historie og hvordan øve-perioden vil forløbe.

I foyeren vil der være mulighed for at udfylde en tilmeldingsblanket eller tilmelde sig elektronisk på Limenas hjemmeside ved brug af egen mobiltelefon, hvis dette endnu ikke er gjort. Der vil også være to borde, hvor man kan blive tjekket af/ endeligt tilmeldt efter at have hørt årets historie.

Når man er færdig med præsentationen inde i Mantziussalen og er blevet endeligt tilmeldt/ tjekket af på en af tilmeldingslisterne forlader man med det samme foyeren ud af døren til P-pladsen, så vi kan gøre plads til næste hold.

Vi glæder os til at se jer.

Mange Limenas hilsner

Limenas bestyrelse

Etiket: ,