Kroppen som fortæller – Teater workshop 11-12 juni

Husk at melde jer til Limenas teater workshop lørdag den 11. juni 10.30-17.00 og
søndag den 12. juni 11.00-14.00, begge dage i Mantziussalen. Se evt. omtale i Rudersdal Avis.

På workshoppen vil vi arbejde med at bruge kroppen som formidler og give slip på sin daglige kontrol og bevidsthed omkring det fysiske udtryk. Hvordan spiller man en scene uden replikker? Hvordan kan en krop bruges som kulisse eller rekvisit, og hvordan kommer indre og ydre faktorer til at påvirke kropssproget, når man står på en scene?

Katrine Skjoldelev har i ti år arbejdet som underviser og instruktør primært med unge mennesker. Hun har arbejdet på de professionelle scener både som instruktør og skuespiller, og elsker når teater kan bringe både alvor og grin frem.

Rasmus og Malene, vores instruktørteam, samt nogle af de andre unge fra instruktionsholdet vil også være med i workshoppen.

I skal selv have madpakker og drikkelse med, men Limenas giver en eftermiddagssnack/frugt og noget drikkelse.

I melder jer til ved at skrive en mail til Majka og betale kr. 275,- på vores konto i Nordea: Reg.nr.: 2268, Kontonummer: 3487 993 246

HUSK at skrive deltagerens fornavn og efternavn. Din tilmelding er først gældende, når vi har registreret din betaling!

Vi håber, at se dig og dine venner i Mantzius til en dejlig weekend i Limenas-ånden.

På bestyrelsens vegne – Majka Sandworkshop

Etiket: